Fader Præst har flere slags arbejde
 I den schweisiske Rhônedal glider den fransktalende del roligt ind i det tysktalende område. På en schweizisk campingplads er alle sådan set ligeglade. Præsten er også tosproget som alle andre, og bortset fra det udlejer han cykler. Han laver også fondue.
Man kunne forestille sig, at i et flersproget land som Schweiz, bekriger forskellige grupper af folk konstant hinanden. Det passer ikke. Se bare på Rhônedalen: Den vestlige del hedder Valais, men hvis I rejser sydpå, ender I i den tysktalende del, Wallis. Jeg ved ikke om de fransktalende indbyggere nogensinde har overfaldet deres tysktalende kanton-bofæller, men nu til dags har de to grupper overhovedet ikke noget problem med hinanden. Dette år cykler vi langs campingpladser i Schweiz . En af Rhônes små bifloder mellem Sierre og Leuk er den officielle sprog-grænse, men et flere kilometer stort område på en schweizisk campingplads er tosproget. Hvis en tysktalende schweizisk dreng er forelsket i en schweizisk pige, giver det ikke problemer med svigerfaderen. Sproget på campingpladser i Schweiz er ofte en blanding af de to. Det kan faktisk få bemærkelsesværdig betydning for os turister.
 Fransk/tysk togstation
For eksempel på togstationen i Leuk, nær vores schweiziske campingplads . Hvis man vil købe en billet, skal man følge skiltene ”Schalter” (billetluge) til ”Laden” (skranke). På vej til togene er der et skilt med ”quai,” perron på fransk. På perronen står navnet på landsbyen Leuk på tysk. Men ved bagagedepotet står landsbyens navn på fransk: Loèche. Postkontoret hedder ”Postamt” og man kan veje sin kuffert bag ”valises” skiltet. Cykler kan lejes, hvor der står ”bicyclettes,” mens der under skiltet er endnu et skilt med ”mieten.” For slet ikke at nævne alle togbeskederne, der siges på fransk og tysk. Jeg kan godt lide schweiziske campingpladser .
 Alsidig præst
Næste morgen, da vi returnerer fra vores campingplads i Schweiz for at leje cykler, er vi uheldige. Der er en damecykel, men den børnecykel, der stadig er ledig er virkelig ikke min størrelse.
Ikke noget problem, siger stationsmedarbejderen. Fader Præst overfor stationen har altid nogle cykler til udlejning for gæster på schweiziske campingpladser . Da vi banker på døren, åbner præsten iført fuld messedragt. Han ser ud som om han lige har haft paven på besøg. Som forventet hører vi en tosproget blanding, da vi spørger efter en herrecykel til leje. ”Ein Fahrad? Naturellement, monsieur. Moment mal,” svarer han stilfuldt. Han peger på præsteboligens garagedør, ved siden af den schweiziske campingplads . Hvis vi venter der et øjeblik. Vi venter mindst et kvarter inden døren endelig åbnes. Ud kommer en mand i snavsede overalls med en mudret herrecykel. Først da han begynder at tale opdager vi, at det er præsten selv. Specielt for os har denne mand skiftet sit kirkelige tøj ud med overalls, og han begynder at rengøre cyklen fuldstændig. Da jeg lidt efter siger, at cyklen er rengjort nok, går han i gang med at rengøre bremser og styr, før han betragter cyklen med en proffessionel mine. Sikke en service! Vent til jeg fortæller dette til min lokale cykelhandler derhjemme.
Fondue
Da vi, efter en dejlig tur langs campingpladser Schweiz gennem Rhônedalen, returnerer til Leuk, bringer vi først damecyklen tilbage til stationen og tager så hen til Fader Præst. Det overrasker os ikke, at han har forandret sig igen. Nu er han en kok, iklædt komplet kokketøj, og han rører i en gryde med en ske. Det der bobler i gryden ved den schweiziske campingplads dufter dejligt, og vi er nysgerrige efter, hvad retten hedder. ”Fondue,” svarer han på fransk. Eller var det tysk denne gang?
|
