Ofte stillede spørgsmål
-
Hvilke dimensioner har de forskellige typer luksus mobilhomes?
Se målene på de forskellige typer mobilhomes på s. 28 - 35 i Vacansoleil kataloget eller på hjemmesiden under menuen mobilhome. Evt. variation i mål vil være angivet i prisboksen for campingpladsen.
Klik her for et overblik over typerne af mobilhomes. -
Har nogle af mobilhomesene tre soveværelser?
På et antal campingpladser tilbyder vi Waikiki mobilhomes med tre soveværelser. Se beskrivelsen på vores hjemmeside samt på side 34 og 35 i kataloget.
-
Har alle mobilhomes terrasse eller træterrasse?
Vacansoleil mobilhomes har som regel en terrasse eller en træterrasse. En terrasse er i jordniveau og kan bestå af forskellige materialer, f.eks. fliser. En træterasse er altid hævet over jorden. Alle Tahiti 1 mobilhomes har en overdækket træterrasse. Vacansoleil tilbyder flere og flere mobilhomes med træterrasser. I nogle tilfælde har mobilhomet hverken terrasse eller træterrasse. I disse tilfælde står havemøblerne udenfor mobilhomet. I kan finde alle detaljerne om boligen ved pristabellen nederst på siden og I kan selvfølgelig altid kontakte os hvis I har spørgsmål.
-
Hvad er forskellen på boligtype 1 og 2?
Dette er forskelligt fra én campingplads til en anden. Forskellen er nævnt i prislisten.
-
Hvilket inventar er inkluderet i et luksus mobilhome?
Standardinventaret i et mobilhome består af service, glas, pander og gryder. Når I er på ferie er der visse ting, som I bruger i køkkenet derhjemme, der måske ikke er at finde i jeres feriebolig, f.eks. Ovn eller mikroovn.
Tilstedeværelsen af ting såsom elektrisk kaffemaskine, mikroovn og TV varierer fra campingplads til campingplads. Husk desuden at strømforsyningen i et telt, mobilhome eller på standpladser ofte er begrænset. Vi anbefaler derfor at I begrænser brugen af elektriske apparater, der bruger meget strøm.
-
Hvor store er luksus bungalowteltene?
Ca. 5 x 5 m. Det er muligt at stå oprejst i teltene.
-
Hvad er forskellen mellem et Navajo og et Ottawa telt?
Ottawa bungalowteltet er en videreudvikling af det velkendte Vacansoleil telt; Navajo. Ottawa har et solidt, justerbart trægulv for bedre komfort, samt lodrette canvas vægge, der sørger for bedre plads indvendigt. Indretningen er også anderledes – her er 4 sovekabiner. Præcis som Navajo teltet, er dette et godt telt til en god pris.
-
Hvad er der i vores Vacansoleil telt?
Et Vacansoleilbungalowtelt er fuldt udstyret. Jeres køkken har gasblus med tre kogeplader og et stort køleskab. Selvfølgelig er der tallerkener, bestik, glas, gryder, pander og grydebestik. Der er stikkontakter og teltet er vel oplyst og køleskabet normalt tilsluttet. Der er førsteklasses senge i soveafdelingerne. Størrelsen på dobbeltsengen og de 2 enkeltsenge er 1,90 lange og de 2 udtrækssenge er 1,80 lange. I skal selv medbringe tæpper. lagner, puder og pudebetræk. Alle Vacansoleil telte er udstyret med havemøbler, 2 borde, 4 plastikstole, 2 positionsstole og en parasol. I må bruge alle de sanitære faciliter på campingpladsen.
-
Vil interiøret i vores feriebolig være magen til det interiør, der er vist i brochuren og på hjemmesiden?
Fotos af interiøret giver en idé om, hvad I kan forvente i jeres feriebolig. Interiør, indretning og møbler kan variere.
-
Skal vi selv medbringe sengelinned?
De fleste af vores mobilhomes har et soveværelse med en dobbeltseng. Normalt sørger vi for et tæppe til dobbeltsengen, men i enkelte tilfælde kan dette være skiftet ud med en dyne. Men I skal selv medbringe dobbeltsengesæt hertil; dobbeltlagener samt to hovedpudebetræk. Det andet soveværelse er indrettet med enkeltsenge, ligeledes med tæpper. Hertil vil I skulle medbringe sengelinned til enkeltsenge. Hvis der er dyner i stedet for tæpper vil dette være oplyst i pristabellen på den pågældende campingplads' side.
-
Kan vi reservere sengelinned?
På mange af vores campingpladser er dette muligt. Spørg vores salgspersonale om det er muligt på jeres campingplads, samt få oplyst priser. På andre campingpladser er leje af linned obligatorisk. Hvis dette er tilfældet vil det fremgå af prislisten på den pågældende campingplads' side.
-
Må vi sætte en weekendseng til et barn op i et af soveværelserne?
Pladsen mellem de to senge er ikke bred nok til at der kan stå en weekendseng. Mange steder er det dog muligt at sætte den ene enkeltseng på højkant og derved skabe plads til en weekendseng. Vores salgspersonale kan informere jer om mulighederne i jeres bolig.
-
Har alle boliger et køleskab?
Ja, alle Vacansoleils boliger, både mobilhomes og telte er udstyret med køleskab med en frostboks.
-
Har alle boliger opvarmning og/eller aircondition?
Alle mobilhomes er udstyret med opvarmning. Dog kan der, på nogle varme destinationer, være undtagelser. Hvis dette er tilfældet vil det være oplyst under specielle kommentarer. Mange campingpladser har mobilhomes med aircondition. Dette vil være vist med 'iskrystal' pictogrammet på campingpladsens side. Under specielle kommentarer ved prislisten kan I se hvilken boligtype på campingpladsen, der har aircondition. Her kan I ligeledes se hvis der er omkostninger forbundet med brugen af aircondition.
-
Er der havemøbler ved min feriebolig?
Ja, ved alle Vacansoleils boliger er der havemøbler og en parasol. Alle mobilhomes har som udgangspunkt et havebord med stole samt 2 liggestole eller positionsstole. Teltene har det samme plus et ekstra bord (til indendørs eller udendørs brug). Vær opmærksomme evt. ændringer, disse vil fremgå af informationen over pristabellen på campingpladsens side i kataloget.
-
Hvor er boligerne placeret på campingpladsen?
Det er forskelligt fra plads til plads. Ved booking kan der på mange campingpladser påføres et ønske om beliggenhed. Det koster kr 40,- at få påført et ønske om beliggenhed og vi gør opmærksom på at det ikke kan garanteres.
-
Vi har booket to forskellige boligtyper, vil de være placeret ved siden af hinanden?
Beliggenheden af Vacansoleils boliger varierer på hver campingplads. Typisk er samme type bolig placeret samlet. Der er dog ikke ret stor chance for at forskellige boligtyper ligger samlet. Vores salgspersonale kan i de fleste tilfælde oplyse, hvor på pladsen boligerne er placeret.
-
Er det tilladt at stille et lille telt op på en standplads ved siden af vores campingvogn, telt, autocamper eller camp-let?
Ja det er tilladt, dog gælder det at alt jeres udstyr skal kunne være indenfor jeres standplads. Hvis et ekstra gebyr opkræves, betales dette direkte på campingpladsen. Kontakt vores personale for mere information.
-
Må vi stille et lille telt op ved siden af boligen?
Dette er forskelligt fra den ene campingplads til den anden. På nogle campingpladser kan det sagtens lade sig gøre, andre opkræver måske et ekstra gebyr. Vær opmærksomme på at det ikke er tilladt at overstige det maksimale antal personer i boligen. Kontakt os for yderligere information.
-
Hvor gamle er boligerne?
Vacansoleils ferieboliger er aldrig ældre end 5 år. Vores campingplads managers sørger for at alle boliger er i god stand.
-
Rygning
Selvom rygning er tilladt i vores boliger, anmoder vi om at I ikke ryger. Af respekt for et stigende antal ikke-rygere og af hensyn til vores materiel, foretrækker vi at I kun ryger udendørs.