Ofte stillede spørgsmål
-
Hvor skal vi checke ind ved ankomst til campingpladsen?
Når I ankommer til campingpladsen, skal I henvende jer i receptionen. De er meget hjælpsomme og vil kunne give jer de informationer I skal bruge og vil vise jer til jeres bolig eller direkte til Vacansoleils receptionstelt.
-
Hvilke ekstra omkostninger vil vi blive opkrævet på campingpladsen?
Nogle campingpladser opkræver en turistskat. Dette er en lokalafgift, der sædvanligvis ligger på mellem € 0,70 og € 1,00 pr. person pr. nat. Når I ankommer bliver I også opkrævet et sikkerhedsdepositum, som vil blive refunderet ved afrejse, hvis boligen efterlades i rengjort og tilfredsstillende stand. Øvrige omkostninger, såsom slutrengøring, betaling for aircondition samt leje af sengelinned vil være oplyst under specielle bemærkninger på campingpladsens side, såfremt det er aktuelt.
-
Hvor meget skal vi betale i turistafgift på campingpladsen?
På campingpladsen bliver I opkrævet en turistafgift. Dette er en lokalskat, der kan variere. Normalt ligger beløbet på mellem € 0,70 og € 1,00 pr. person pr. nat.
-
Hvor meget skal vi betale i depositum på campingpladsen?
Beløbet er normalt mellem € 50 og € 300. Det vil blive refunderet ved afrejse såfremt jeres bolig efterlades i rengjort og tilfredsstillende stand. Beløbet vil fremgå på jeres endelige rejsepapirer. Ankomst- og afrejsetidspunkt fremgår ligeledes af jeres rejsepapirer og I skal sørge for at planlægge det sådan, at jeres bolig er checket inden afrejse og indenfor det angivne afrejsetidspunkt.
-
Hvordan kan vi betale depositummet?
I kan betale depositummet kontant eller med kreditkort. Vores salgspersonale kan informere jer om mulighederne på den plads I skal til.
-
Hvorfor skal vi betale depositum?
For at sikre, at jeres bolig efterlades i acceptabel og rengjort stand når I forlader campingpladsen. Hvis jeres bolig ikke efterlades i samme stand som da I ankom, kan campingpladsens manager vælge at tilbageholde en del af eller hele jeres depositum.
-
Er faciliteterne på campingpladsen åbne i hele sæsonen?
Hovedfaciliteterne som for eksempel swimmingpoolen er ofte åben i hele sæsonen. I lavsæsonen kan nogle faciliteter dog være lukket ned eller være begrænsede. Især butikken på campingpladsen samt restauranten er ofte kun åbne i højsæsonen. Vi oplyser så vidt muligt på campingpladsens side hvornår en bestemt facilitet er åben. I nogle tilfælde kan faciliteterne dog være lukkede om eftermiddagen pga. siesta.
-
Hvis der står i kataloget at visse faciliteter er planlagt for en specifik dato, kan vi så være sikre på at byggeriet er færdigt til den tid?
Det er målet, men kan desværre ikke garanteres. Vores salgspersonale.
-
Er der restriktioner mht. swimmingpoolen?
Hver campingplads har sit eget regelsæt, der skal overholdes. Poolområdet skal holdes sikkert og derfor er der nogle retningslinjer der skal følges. I Italien er det mange steder obligatorisk at benytte badehætte ligesom der kan være forbud mod at bade i løse badeshorts som f.eks. bermudashorts. Vær opmærksomme på at swimmingpoolen kan være lukket om eftermiddagen under siestaen. For yderligere information se venligst under ekstra information på hjemmesiden på siden for den pågældende campingplads eller kontakt vores salgspersonale.
-
Må vi parkere bilen ved boligen?
Som udgangspunkt kan bilen parkeres ved siden af boligen. Hvis I ønsker at parkere mere end én bil ved boligen, bedes I kontakte os da vi skal undersøge om campingpladsen tillader dette. Campingpladsen kan opkræve ekstra for bil nr. 2 eller 3.
-
Er det tilladt at grille på campingpladsen?
Det er tilladt på mange campingpladser. Til tider forbyder de lokale myndigheder brugen af åben ild, dette inkluderer brug af grill da en sådan bliver betegnet som en brandfare for omgivelserne. Men som udgangspunkt er brugen af elektrisk og gasgrill tilladt. I kan se dette på vores hjemmeside ved den pågældende campingplads eller ved at kontakte vores salgspersonale.
-
Er der internetadgang på campingpladsen?
Flere og flere campingpladser tilbyder internetadgang. Vores salgspersonale kan informere om jeres campingplads har internetopkobling. Nogle campingpladser tilbyder muligheden for trådløst internet fra jeres bolig, andre pladser har trådløst internet fra et bestemt sted på campingpladsen. Jeres bærbare computer skal være opsat til dette. Hvis der er Wi-Fi på pladsen vil det være oplyst i listen over campingpladsens faciliteter.
-
Hvilke sprog taler personalet på campingpladsen?
Campingpladsens team er udvalgt af Vacansoleil og de taler ofte flere sprog. I kan se de sprog der tales på en campingplads på vores hjemmeside under ekstra information eller I kan kontakte vores personale.
-
Hvilket sprog foregår underholdningen på på campingpladsen?
Underholdningen på campingpladsen organiseres sædvanligvis af campingpladsens ledelse. Dette er på dette lands sprog, men også ofte på andre sprog. I kan se informationerne på vores hjemmeside. På nogle campingpladsern har Vacansoleil sit eget underholdning hold. Dette kan foregå på flere udenlandske sprog. Vi tilbyder dette under navnet Camping Kids. I kan se i kataloget, på campingpladsen eller på www.camping-kids.com hvis campingpladsen I vælger tilbyder Camping Kids underholdning.
-
Slutrengøring
Oftest skan man selv gøre rent ved afrejse. Hvis lejeboligen efterlades i rengjort stand vil der normalt ikke opkræves for slutrengøring. Hvis der skal betales for slutrengøring vil det stå anført ved pristabellen.
-
Er det muligt at reservere til næste år? Hvis ja, hvordan?
Ja, Vacansoleil booker den ønskede bolig og periode til jer på den campingplads I har valgt. For dette betales et depositum på kr. 1.500 pr. bolig. Når priserne er fastlagt, sender vi jer et tilbud, og holder reservationen i fem dage, mens I beslutter om opholdet skal bookes eller annulleres. Hvis I accepterer, vil det indbetalte depositum blive fratrukket på fakturaen. Hvis I annullerer, tilbagebetaler vi naturligvis pengene til jer.
-
Får vi automatisk tilsendt det nye Vacansoleil Camping Holidays katalog?
Hvis I har booket hos os, vil I automatisk modtage det nye katalog for det efterfølgende år. I kan booke næste års ferie allerede fra maj/juni.
-
Glemte sager
Hvis I har tabt eller glemt noget på jeres ferie, anbefaler vi at I kontakter vores salgspersonale indenfor en uge efter hjemkomst. For størst mulighed for at finde det glemte, beder vi jer komme med så mange detaljer som muligt; produkt, mærke, farve, størrelse og andre specifikke detaljer.
-
Hvor kan vi stille spørgsmål og give feedback om vores ferie?
Der er et spørgeskema i de endelige rejsepapirer, som I kan benytte til at give os feedback om jeres ferie. Hvis dette ikke er nok, er I naturligvis altid velkommen til at kontakte vores personale, der gerne lytter til jeres kommentarer.