Motorvejsvignetter og Michelin vejkort
Vi havde aldrig fundet det uden kortet.For Vacansoleil stopper ferieplanlægningen ikke når ferieboligen er bestilt. Vi tilbyder også hjælp til at finde vej på ture eller hvis I ønsker at se jer om i området. Vacansoleil kan sørge for den obligatoriske motorvejsvignet til Schweiz samt Michelin vejkort I kunne få brug for. Bestil i god tid, senest 4 uger før ankomst. Motorvejsvignet og Michelin vejkort vil blive sendt til jer når vi har modtaget jeres betaling. I vil få dem sammen med jeres rejsepapirer, hvis ikke disse allerede er sendt til jer på e-mail.
|
|
Miljøklistermærke Tyskland
|
Flere af de større tyske byer har indført miljøzoner. Det er kun tilladt at køre i disse zoner hvis man har et miljøklistermærke i ruden. Farven på dette klistermærke afhænger af hvor meget køretøjets udstødningsgasser forurener. Der er grønne klistermærker til benzinbiler bygget efter 31/12 – 1992 og dieselbiler bygget efter 31/12 – 2005. Det gule klistermærke er til dieselbiler lavet mellem 31/12 – 2000 og 1/1 – 2006 og endelig de røde klistermærker, der skal på dieselbiler bygget mellem 31/12 – 1996 og 1/1 – 2001. Når I kommer til veje, der fører ind til en af disse miljøzoner, er der opsat store skilte, der viser hvilket klistermærke I skal have for at måtte køre ind i byen. Vær opmærksomme på dette, især hvis I kører en ældre (diesel-) bil eller varevogn. Der opkræves ret høje bøder ved overtrædelser. Miljøklistermærkerne er for alle køretøjer undtaget motorcykler. Disse klistermærker kan bl.a. købes gennem de tyske inspektionsmyndigheder TÜV og DEKRA. |