Vacansoleil præsenterer en personlig kundeside

 

Holmegaard, 01 juni 2010

Vacansoleil Camping Holidays præsenterer en personlig hjemmeside så deres kunder kan følge deres egne reservationsdata hele vejen. På denne personlige hjemmeside kan alle relevante oplysninger ses og printes ud af kunden. Vacansoleil er markedsførende indenfor luksus kør-selv ferie i Europa.  

Vacansoleils kunde side er netop blevet introduceret her i landet, efter det i en vellykket periode har opereret på Vacansoleils hollandske hjemmeside. Sammen med bekræftelse på kundens ferie, vil der blive sendt et password med, som er forbundet med kunde- og fakturanr. På denne måde er alle kundeoplysninger maksimalt sikret og kan kun åbnes af den pågældende kunde.

Efter log-in på www.mitvacansoleil.dk har kunden adgang til sin egen hjemmeside og data med en brugervenlig menu. En oversigt over betalingerne popper op samt en besked når rejsepapirer, de officielle papirer som skal udleveres på campingpladsen, kan printes. Desuden er der også et ruteforslag til campingpladsen som kunden kan printe ud.

På Vacansoleils personlige kundeside, kan andre ydelser også bestilles. F.eks. køb af Michelin vejkort eller den Schweiziske motorvejsvignet. I den nærmeste fremtid vil andre muligheder være tilgængelige, som at bestille (rejse-) forsikring.
Vacansoleils kundeside oprettes automatisk til alle kunder. Kunder som har bestilt tidligere vil få deres log-in sendt via e-mail.