Region info

 
Frankrig

Paris

Hvor ofte er der blevet sunget om Paris? La Ville lumiére (lysenes by) blev grundlagt på den lille ø, der stadig hedder "Ile de la Cité". Der ligger også Notre Dame katedralen, hvis byggeri blev påbegyndt i det 12. århundrede. Kirken blev verdensberømt af klokkeren Quasimodo. Udover de kendte, klassiske bygninger som Eiffeltårnet, Triumfbuen og Sacré Coeur er der også imponerende moderne arkitektur. Som Grande Arche de la Défence, som står i lige linie fra Louvre pyramiden og Triumfbuen. Tilfældighed? Gør Jeres indkøb (eller se på vinduer) i de enorme butikker som Lafayette eller Le Bon Marché. Hvis I kan lide at gå ud er Paris stedet at være: Fra den klassiske opera, den stilfulde natklub Moulin Rouge til de mange hyggelige barer omkring Place Pigalle. Og hvis I får nok af de mange mennesker er der altid en park eller skov i nærheden, som smukke Bois de Boulogne. Men helt ærligt, I tager ikke til Paris for at slappe af, gør I?

Typisk Paris

Det mest eftertragtede sted i Paris er Père Lachaise. Det vil sige, når man er død, for vi taler om verdens mest berømte kirkegård. Denne 44 ha. grund er gravsted for berømtheder som forfatterne Molière, La Fontaine og Honoré de Balzac og komponister som Bizet, Rossini og Chopin. Også operasangerinden Maria Callas, Edith Piaf og den engelske forfatter Oscar Wilde har fundet deres sidste hvilested her. Og selvfølgelig Doors-forsangeren Jim Morrison! Den amerikanske rockstjerne har forvandlet dette rolige og hellige sted i Paris til en kæmpe turistattraktion.

Paris er en metropol, så der er mulighed for en god middag overalt. Der er også mange små restauranter med nordafrikanske specialiteter som cous-cous retter. Harmonikaen er stadig det foretrukne instrument blandt gademusikanterne efterfulgt af guitar på andenpladsen. I kunstnercentrummet i Montmartre kan I finde hyggelige steder med og uden musik, det samme gælder studenterkvarteret Quartier Latin.

Campingpladser ved Paris »