Information om campingpladsen
Camping Forcalquier
Nyd den provencalske atmosfære på denne intime, rolige campingplads tæt på den bjergtagende Parc Régional du Lubéron. Pladsen er den ideelle base for naturelskere, der gerne vil udforske de pittoreske omgivelser omkring Provence-Alpes-Côte d'Azur regionen. Med sit milde middelhavsklima, er pladsen perfekt til en sjov ferie med mindre børn.
Anbefalet af vores specialister
"Stille, intim campingplads i Provence. Kun 500 m fra den smukke, gamle by Forcalquier. Midt i det smukke landskab. Lækker pool og restaurant. Perfekt til familier med mindre børn."
Omgivelser omkring Forcalquier
Camping Indigo Forcalquier ligger ved den charmerende, gamle landsby ved navn Forcalquier. Denne vidunderlige, gamle landsby ligger på en bjergtop i det sydvestlige hjørne af Alpes-de-Haute-Provence, 30 km syd for Sisteron og omkring 10 km vest for floden Durance. Pladsen ligger midt i det farverige provencalske landskab, omringet af lavendelmarker og oliventræer.