Campingpladser i Vendée

Campingferie i Vendée

140 km lange, brede, sikre sandstrande skråner blidt ud i det klare, blå Atlanterhav og skaber et mildt mikroklima, der gør denne region til et af de mest solbeskinnede steder i Frankrig. Vendée har alt fra de livlige feriebyer Saint-Jean-de-Monts og Les Sables-d'Olonne til idylliske landsbyer og små fiskehavne, og er uden tvivl det perfekte sted til en familieferie ved havet. Uanset, hvor I holder ferie på Vendées fantastiske kyst, er I garanteret spektakulære strande og masser af sjov ved havet. Udendørsentusiaster finder deres bid af himlen på Côte de Lumière, hvor der er vandsportsaktiviteter af enhver slags og over 1000 km skiltede cykelstier.

Læs mere
Vælg mellem 17 campingpladser i Vendée med Vacansoleil

Avanceret søgning:

Camping Les Amiaux

Saint-Jean-de-Monts - Vendée - Frankrig

Vendée områdets gode skove og strande, St-Jean-de-Monts boulevarden med dens caféer og plaskende vandsjov på campingpladsen, som har ikke mindre end fem vandrutschebaner.

Camping Les Dunes

Brétignolles-sur-Mer - Vendée - Frankrig

Stor campingplads lige bag stranden, med en lang række faciliteter. Udendørs og indendørs pools og mange aktivitetsmuligheder for børn (og forældre!) i alle aldre.

Camping Le Pin Parasol

La Chapelle-Hermier - Vendée - Frankrig

Midt i en skov, ved søens nordlige bred. Dejligt vandre- og cykleområde og kun et stenkast fra Vendées strande. I kan fiske karper om natten.

Camping La Trévillière

Brétignolles-sur-Mer - Vendée - Frankrig

Campingpladsen ligger tæt på landsbyen med de fine små butikker og farverige huse. Meget populær er Bretignolles labyrint. Campingpladsen byder på spændende underholdning for børn.

Camping La Bolée d'Air

Saint-Vincent-sur-Jard - Vendée - Frankrig

En attraktiv campingplads i et skovområde, med et dejligt poolkompleks og et bredt underholdningsprogram for alle aldre. En god cykleregion og stranden er lige i nærheden.

Naturelskere kan besøge Marais Poitevin, et af Frankrigs største vådområder, og opleve en bred vifte af dyreliv. Byerne La Roche-sur-Yon, Les Herbiers og Challans er glimrende steder til en dagstur. Den sidstnævnte er Frankrigs fjerkræhovedstad, så her er I sikret nogle lækre måltider. Vil I gerne give børnene en oplevelse de aldrig glemmer, så er en tur i forlystelsesparken Puy du Fou i Les Epesses og i damplokomotivet i Mortagne-sur-Sevre sikre valg. Vendée er jeres drømmedestination, hvis det I søger er det perfekte sted til en familieferie ved havet!

Familieferie ved havet i Vendée

Vendée er et sandt paradis for strandløver og -løvinder. Området har over 140 km sandstrande at vælge imellem. Her er alt fra de travle, fashionable kystresorter Saint-Jean-de-Monts og Les Sables-d'Olonne til de mere rolige strande Bretignolles-sur-Mer og Jard-sur-Mer. Hvis I er i humør til Middelhavsstemning og natteliv, så tag til den 8 km lange, fine sandstrand La Tranche sur Mer. Den perfekte kombination af en dag ved havet og en lækker middag kan opleves i den smukke havneby Saint-Gilles-Croix-de-Vie. Her er fire strande og et stort udvalg af fantastiske restauranter, hvor I kan nyde en lang, afslappet frokost. Bare et par km mod nord ligger Saint-Hilaire-de-Riezs familievenlige strande, med et væld af aktiviteter for børn. Surfere tager mod syd til bølgerne i Les Conches eller La Terrière. Ligegyldigt hvor i Vendée I bor, er der altid en skøn strand nær jeres campingplads!

Udendørsaktiviteter nær jeres campingplads i Vendèe

Vendée er fabelagtig for cyklister og byder på det største netværk af cykelstier i Frankrig, med mere end 1.100 km markerede ruter. Hop på cyklen på jeres campingplads og kør forbi storslåede sandklitter, smukke strande, dejlige vådområder og billedskønne byer spredt langs kysten. Vandsportsentusiaster kan tage til havet for at svømme, surfe, windsurfe, sejle havkajak eller sejlbåd. For en god dagstur i Vendée kan I prøve at leje en båd og tage på havfiskeri. Naturelskere tager til Frankrigs største vådområde, Marais Poitevin, for at sejle med en pram over regionens grønne Venedig. I kan være heldige at spotte en isfugl eller hjort. Ønsker I at ride? Så tag til skoven mellem Le Pissot og Notre Dame-de-Riez. Med så flotte omgivelser lige udenfor jeres dør er der altid noget sjovt at lave nær jeres campingplads.

Byture nær jeres campingplads i Vendée

Der er mange interessante steder at besøge i Vendée, ikke langt fra jeres campingplads. La Roche-sur-Yon er den største by i regionen og blev designet af selveste Napoleon. Har I en sød tand, så bør I besøge chokolademuseet, der drives af den berømte Gelencser familie. Hvis I holder af heste og ryttestatuer så bør I besøge hingstefarmen Haras de la Vendée. Afslut dagen med hestevognstur rundt i byen.  Challans er Vendées kulinariske hovedstad og verdensberømt for sine ænder. Nyd en slentretur gennem det hyggelige centrum, udvælg jer en af de mange restauranter og smag den lækreste Canard! Den gamle by Les Herbiers i Vendées nordøstlige hjørne er det perfekte sted for børnene! Puy du Fou temaparken ligger kun få km væk og den utrolige tur i damplokomotiv Montagne-sur-Sevre er kun yderligere 10 min. væk. Når I er på ferie i det nordlige Vendée, er det værd at besøge den imponerende by Nantes. I bør også helt klart besøge Les Machines de L’ile, hvor I uden tvivl vil beundre den fantastiske hyldest til Jules Vernes kreationer. Det er en dejlig kombination af kunst, teknologi og fantasi.  

Seværdigheder og attraktioner nær campingpladsen i Vendée

Strandene nær jeres campingplads er selvfølgelig en stor attraktion i Vendée. Les Sables d’Olonne er et dejligt sted at kombinere en dag ved vandet med god shopping og dejlige fisk og skaldyr. Den kønne havneby Saint-Gilles-Croix-de-Vie er også et besøg værd. Børnene vil nyde lidt spændende historieundervisning i Puy du Fou temaparken i Les Epesses. Der opføres spektakulære historieshows med berømte karakterer, fra romerske gladiatorer til Kong Arthur med special effects der ville imponere selv i Hollywood. Har I lyst til at tage lidt ægte Vendée vin med tilbage til campingpladsen? Så tag til Brem-sur-Mer mod syd og smag selv, hvorfor vinen fra denne region er så populær!