Denne Vacansoleil hjemmeside anvender cookies. Der er tale om funktionelle cookies, med det formål at optimere vores hjemmeside for vore kunder. Vi anvender desuden analytiske cookies for at lære om brugeradfærden hos vores besøgende samt markedsføringscookies med det formål at kunne vise dig relevante reklamer, når du besøger andre hjemmesider. Du giver os tilladelse til at placere disse cookies ved at klikke ""jeg er enig"". Hvis du ikke ønsker at bruge vores hjemmesideadfærd til disse formål, kan du ændre dette i dine privatindstillinger.

Vacansoleil Logo
Italy Umbria, by Lake Trasimeno

Camping i Umbrien, ved Trasimenosøen

  1. Alle campingpladser
  2. Italien
  3. Umbrien/Trasimenosøen

Camping ved Trasimenosøen i Umbrien

Ferie på en campingplads ved Trasimenosøen  er en fantastisk sjov måde at holde ferie på for hele familien i Umbrien, Italiens grønne hjerte. Hvis I er glade for aktiv ferie, er det også et sandt paradis. I kan vandre gennem de frodige, grønne bakker, der omgiver regionen, cykle en tur rundt om den skønne Trasimenosø eller vælge mellem de mange former for vandsport, der tilbydes. Umbrien ligger centralt og er en ideel base for dagsture til smukke Firenze. De flotte Orvieto Montepulciano vingårde er lige i nærheden og kønne landsbyer som Cortona, Castiglione del Lago og Montepulciano ligger spredt langs søens breder. Dette betagende område byder også på hyggelige byer som Perugia, Assisi og Gubbio. Med fabelagtig mad, vin, kunst og kultur, der kan måle sig med alle andre dele af Italien, er Umbrien et dejligt sted at holde en fantastisk campingferie for hele familien.

Læs mere

Hvor vil I rejse hen?
Hvornår?
Rejsedeltagere
Boligtype?
        Se 1 - 3 af 3 campingpladser
        • 54 års erfaring med de bedste campingpladser i Europa
        • Ankomst og afrejse alle ugens dage
        • Det største udvalg og mest valuta for pengene
          • e-maerket
          • erv
          • rejsegaranti

        Campingsjov for hele familien ved Trasimenosøen, Umbrien

        En campingferie ved Italiens fjerdestørste sø Trasimeno i Umbrien, er en mindeværdig oplevelse. Det er ganske enkelt det rene paradis, hvis I er glade for vandsport. Området byder på muligheder for windsurfing, sejlads, rafting, wakeboarding, svømning og kitesurfing. Der er flere familievenlige strande ved søen. Sualzo stranden nær Passignano, som er tæt på jeres campingplads, er en af de bedste ved Trasimenosøen med en god blanding af sandfyldte kyster, skyggefulde parker med græs, restauranter og cafèer. Udforsk søens små øer, som Maggiore, Minore og Isola Polvese. Kør videre forbi de smukke olivenlunde og solsikkemarker til de billedsmukke små byer, der ligger på stribe langs kysten, som Castiglione del Lago, Passignano, Panicale og Tuoro sul Trasimeno.

        Byture fra jeres campingplads ved Trasimenosøen, Umbrien

        Umbrien ligger centralt og grænser op til Toscana, så der er mange byer, som er perfekte til  skønne dagsture. I Firenze kan I lade jer imponere af Santa Maria del Fiores pragt og i Sienna kan I beundre de fantastiske udsigter fra Torre del Mangia. Umbrien byder også på hyggelige byer tættere på campingpladsen ved Trasimenosøen, som fx Perugia med den skønne gotiske katedral og Palazzo dei Priori. Vinentusiaster bør absolut besøge den berømte vinby Orvieto. Brug eftermiddagen på en tur rundt på vingårdene og køb nogle gode flasker Barberani, som I kan nyde på campingpladsen.

        Udendørsaktiviteter nær jeres campingplads ved Trasimenosøen i Umbrien

        Umbrien byder på et væld af udendørsaktiviteter i nærheden af  jeres campingplads, så der er noget for alle. I kan vælge mellem vandreture gennem de grønne bakker, cykelture rundt om den storslåede Trasimenosø. Ønsker I en tur rundt i området på hesteryg? Så tag til La Rosa Canina rideskole i Trasimeno. Foretrækker I mere spænding? Så tag på kitesurfing, stå på vandski eller jetski i Castiglione del Lago. I Magione kan I køre på quad gennem Umbriens skønne landskab. Hvis I ønsker at opleve den absolut ultimative dagstur med familien kan I leje en båd fra et af de mange udlejningssteder nær jeres campingplads og nyde en dejlig dag på vandet.                                                                                                                             

        Aktiviteter i nærheden af campingpladsen ved Trasimenosøen, Umbrien

        Der er mange skønne ting at foretage sig i omgivelserne i nærheden af  jeres campingplads ved Trasimenosøen i Umbrien. Tag på fisketur og fang selv jeres aftensmad sammen med en lokal fisker i San Feliciano. Nyd en masse vandsjov i vandparken Parco Acquatico i Tavernelle. Slap af på Sualzo stranden i Passignano sul Trasimeno mens børnene leger på legepladsen. Har I fået nok vandsjov?  Så tag til Autodromo dell’Umbria motorbanen i Magione og mærk suset i maven. En roligere oplevelse er en tur i Città della Domenica zoo nær Perugia. Har I lyst til at købe lidt god vin til at nyde på campingpladsen? Det er nemt for jer!  Der er nemlig kun 30 min kørsel til vinsmagning i Montepulciano.

        De viste priser, er de for tiden gældende og kan ændre sig. Hvis I gerne vil være sikre på, at få pladsen til denne pris, skal I booke nu, så vil prisen ikke ændre sig. De for tiden gældende rabatter og gratis nætter er inkluderede i prisen. Oveni prisen kommer et reservationsgebyr på kr. 198,00 samt mulige ekstra omkostninger, såsom turistskat. Turistskattens størrelse afhænger af alderen på de medrejsende. De viste priser på standpladser er altid for 2 voksne, selv hvis der er sat flere personer på under søgningen. Prisen afhænger til alle tider af alderen på de medrejsende. I får den endelige pris på jeres ophold, inden bookingen er færdiggjort.