Denne Vacansoleil hjemmeside anvender cookies. Der er tale om funktionelle cookies, med det formål at optimere vores hjemmeside for vore kunder. Vi anvender desuden analytiske cookies for at lære om brugeradfærden hos vores besøgende samt markedsføringscookies med det formål at kunne vise dig relevante reklamer, når du besøger andre hjemmesider. Du giver os tilladelse til at placere disse cookies ved at klikke ""jeg er enig"". Hvis du ikke ønsker at bruge vores hjemmesideadfærd til disse formål, kan du ændre dette i dine privatindstillinger.

Vacansoleil Logo
Portugal Algarve

Camping Algarve

Campingpladser i Algarve

Algarve, Portugals gyldne kyst. Her vil I opleve sandstrande der strækker sig i det uendelige, livlige feriebyer og storslåede naturreservater. Kysten er samtidig et sandt paradis for soldyrkere. Området er desuden rigt på historie, kultur og har et fantastisk køkken. Når I holder ferie på en campingplads i dette område, kan I godt forberede jer på en ferie på en af Europas mest populære feriedestinationer. Her er venlige lokale og et væld af fantastiske aktiviteter for børnene, så Algarve kysten er uden tvivl det ideelle feriested, hvis I ønsker at nyde en vidunderlig campingferie ved vandet sammen med hele familien!

Læs mere

Hvor vil I rejse hen?
Hvornår?
Rejsedeltagere
Boligtype?
    Se 1 - 1 af 1 campingpladser
    • 54 års erfaring med de bedste campingpladser i Europa
    • Ankomst og afrejse alle ugens dage
    • Det største udvalg og mest valuta for pengene

      Familiecamping ved stranden i Algarve

      Campingpladserne i Algarve ligger aldrig langt fra stranden. Smukke strande, med blødt, gyldent sand, krystalklart vand, og samtidig dejligt sikkert for børnene. Quarteira er et dejligt og livligt feriested, med et væld af fiskerestauranter. Lagos er hjem for den lækre strand, Praia da Dona Ana. Den er kendt som den mest maleriske strand i Algarve regionen. Med over 150 dejlige strande spredt ud over hele Algarve kysten, er en campingferie i denne region et regulært paradis for solelskere!

      Dagsture fra jeres campingplads i Algarve

      Hvis I er på udkig efter autentisk charme, udover den charme de dejlige strande og det fantastiske vejr tilbyder, så er Lagos et fantastisk sted at besøge! Nyd at vandre gennem byens kønne, historiske centrum med de gamle mauriske mure og hold en velfortjent pause ved havnen, hvor I kan forkæle jer selv med en lækker frokost. Det dejlige og livlige familieferiested, Quarteira, ligger lige ved campingpladsen. Er I på udkig efter et endnu livligere sted? Så tag afsted til den energiske by Albufeira, med sine betagende strande, brede udvalg af restauranter og et livligt, summende natteliv. Hvis I har lyst til kultur og fred og ro, så vil det være en god idé at besøge Faro – Algarves hovedstad, som er en dejlig, historisk by. Tavira, Silves, Loulé og Sagres, er også skønne byer, som er et besøg værd!

      Udendørsaktiviteter i Algarve i nærheden af jeres campingplads

      Algarve byder på mange fantastiske udendørsaktiviteter, i nærheden af jeres campingplads. I kan se delfiner ved Albufeira, prøve kræfter med kajaksejlads, snorkle i Lagos eller tage på en sightseeingkrydstogt fra Faro gennem Ria Formosa Naturpark, et veritabelt paradis for ornitologer. En anden fantastisk aktivitet ville være at leje en cykel på campingpladsen og cykle langs med kysten, på jagt efter den perfekte strand! Har I lyst til nogle udfordrende cykelture, hvor I kan opleve de mest spektakulære og maleriske udsigter? Så styr lige mod Cape St. Vincent og følg Telheiroruten. I vil blive belønnet med et flot, råt landskab, dramatiske klipper og vilde Atlanterhavsbølger!

      Aktiviteter og seværdigheder i nærheden af campingpladsen i Algarve

      Når I holder ferie  på en campingplads i Algarve, kan I glædes over et bredt udvalg af sjove aktiviteter for børnene. Zoomarine Algarve i Guia, bør helt klart stå på listen over steder, der skal besøges - her er masser af sjov! I kan opleve delfiner og søløver, og slappe af på stranden, suse ned af vandrutschebanerne og bagefter nyde en afslappende frokost på de smukke græsplæner. Hvis I er på jagt efter spænding, så må I helt klart besøge Aquashow Park i Quarteira. Her er en vild vandrutschebane og en fantastisk restaurant! Nyd slentreture i den dejlige marina i Vilamoura og find den helt perfekte gave at komme hjem med! Har I lyst til at lave rigtig lækker mad? Så besøg fiskemarkedet i Quarteira om morgenen! Alt er frisk direkte fra båden og perfekt til en dejlig middag hjemme på jeres campingplads.

      De viste priser, er de for tiden gældende og kan ændre sig. Hvis I gerne vil være sikre på, at få pladsen til denne pris, skal I booke nu, så vil prisen ikke ændre sig. De for tiden gældende rabatter og gratis nætter er inkluderede i prisen. Oveni prisen kommer et reservationsgebyr på kr. 198,00 samt mulige ekstra omkostninger, såsom turistskat. Turistskattens størrelse afhænger af alderen på de medrejsende. De viste priser på standpladser er altid for 2 voksne, selv hvis der er sat flere personer på under søgningen. Prisen afhænger til alle tider af alderen på de medrejsende. I får den endelige pris på jeres ophold, inden bookingen er færdiggjort.