- Du er her
- Vigtig information
- Inden rejsen

Inden rejsen
Antal personer i boligen
I kan vælge mellem mange forskellige boligtyper. En type er egnet til to personer mens en anden kan huse 10 feriegæster. Hvis I ønsker at vide præcis, hvor mange voksne og børn, boligen I har valgt er til, så se på det første piktogram på højre del af siden om campingpladsen. Husk venligst at babyer og små børn også medregnes som personer.
Betaling
Betaling af et ophold bestilt mere end 8 uger før ankomstdato:
Lejebeløbet er opdelt i to rater. 1.rate udgør 30% af lejebeløbet, og skal være betalt senest 7 dage efter bestillingsdatoen. 2.rate udgør det resterende beløb og skal betales senest 8 uger før ankomst.
Ved bestilling af et ophold mindre end 8 uger før ankomstdato skal det fulde beløb betales straks.
Det er let at betale.
Betaling er simpelt og let. Under booking online, kan I vælge at betale via en bankoverførsel eller med kreditkort. Efter valget er foretaget, kan det ikke laves om. Otte uger før jeres ankomst, vil I modtage en mail med betalingsoplysningerne på anden rate. Der vil være et link i mailen, så I kan betale anden rate med kreditkort eller via bankoverførsel. Hvis der er mindre end ni uger til ankomst, forfalder det fulde beløb på en gang. Når I booker pr. telefon, vil I modtage en bekræftelse pr. mail med en opkrævning. Der vil være et link i mailen, så I kan betale anden rate med kreditkort eller via bankoverførsel
Vigtige dokumenter
Alle rejsende er forpligtede til at have et gyldigt pas med sig på ferien. I skal sikre jer, at jeres børn har deres egne gyldige pas. På nogle campingpladser kan I risikere, at campingpladsen vil bede jer om at aflevere jeres pas, dette fraråder vi. Vi anbefaler at I tager en kopi af jeres pas, noterer at det er en kopi, hvem der skal have den, datoen og overstreger jeres personnummer. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal sikre, at identitetstyveri undgås.
Udover pas, skal I huske at medbringe:
1. Bilens originale registreringsattest, såfremt I kører selv
2. Det blå EU sygesikringskort (kan bestilles på borger.dk)
3. Det gule sygesikringskort (dette skal kun medbringes, hvis I rejser i Danmark)
4. Kørekort
5. DK skilt (medmindre I har en EU nummerplade)
6. Det Røde Kort (SOS International), hvis bilen er kaskoforsikret
7. Rejseforsikring (Det blå EU sygesikringskort dækker ikke hjemtransport)
Slutrengøring
Ved opholdets afslutning skal boligen efterlades rengjort, så også de næste gæster kan nyde en ren bolig. Dette tjekkes på et aftalt tidspunkt af campingpladsens personale, mens I er til stede. Nogle campingpladser foretrækker selv at stå for rengøringen og opkræver et beløb for obligatorisk rengøring. Der er også nogle campingpladser, hvor I kan booke slutrengøring. Så slipper I for selv at gøre rent. Omkostningerne varierer mellem boliger og campingpladser. Prisen fremgår af prislisten og vil også fremgå af bookingbekræftelsen.
Hvor mange campingpladser kan vi kombinere?
Så mange som I nu synes. Forslag: I har udvalgt tre campingpladser, men kan ikke beslutte hvilken en I skal vælge, da alle er virkelig gode. Intet problem - book bare alle tre. I kan kombinere lige så mange campingpladser som I ønsker. Det er da valgfrihed!
Hvilken dag kan vi ankomme?
I bestemmer selv hvilken dag I vil ankomme. Da I, på de fleste pladser, ikke behøver ankomme i weekenden, behøver I ikke rejse på de travleste dage. Desuden kan I fordele jeres ophold over så mange dage som I ønsker.