- Du er her
- Vigtig information
- På campingpladsen

På campingpladsen
Boligen
Udseende og udformning af de forskellige typer af mobilhomes kan variere fra område til område. Generelt gælder det, at jo længere syd på I kommer, des enklere er mobilhomet indrettet. Alle mobilhomes vil dog indeholde de ting, der er nævnt på inventarlisten på hjemmesiden. Skal I bruge specielle kogeredskaber som f.eks. en hulske, en kartoffelskræller eller en hvidløgspresser, kan det godt betale sig at medbringe dem hjemmefra. Alle boliger har en dobbeltseng og de resterende senge er enkeltsenge.
Aircondition i jeres mobilhome
Mange mobilhomes har aircondition men ikke alle. I nogle tilfælde er aircondition systemet også varmekilde. Af energimæssige hensyn vil der på nogle campingpladser bliver slukket for aircondition, når I ikke opholder jer i boligen. Det beder vi om forståelse for. Der er ofte gebyr ved brug af aircondition/varme.
Depositum
Når I ankommer til campingpladsen, vil I blive bedt om at betale et depositum på mellem €50 og €300,- pr. bolig. Beløbet kan også være i lokal valuta. Nogle pladser reserverer beløbet på jeres kort, og frigiver det igen, når jeres bolig er tjekket ved afrejse. Andre pladser beder i stedet om gæsters IBAN og Swift kode som sikkerhed. På jeres afrejsedag, i det angivne tidsrum, når den afsluttende kontrol af jeres bolig er gennemført og godkendt, vil I få tilbagebetalt jeres depositum. Hvis I forlader pladsen udenfor det angivne afrejsetidspunkt, vil kontrollen finde sted efter, I har forladt pladsen. Det er jeres eget ansvar at sørge for at lave en aftale med pladsen om tilbagebetaling af depositum og jeres afrejsetidspunkt. Hvis I forlader pladsen udenfor det angivne tidspunkt, skal I være opmærksomme på, at nogle campingpladser vil beholde en del af depositummet. Vær venligst opmærksomme på, at det ikke altid er muligt at betale depositum med kreditkort. Såfremt I lægger beløbet I kontanter, skal I huske at gemme kvitteringen.
Elektricitet
Antallet af ampere pr. telt, mobilhome og standplads er ofte begrænset. Vi anbefaler, at I undlader at benytte apparater, som bruger meget strøm (2000 watt er ca. 9 ampere).
Underholdning
Udenfor højsæsonen vil nogle aktiviteter, restauranter, butikker og pools være lukkede eller have begrænsede åbningstider. Højsæsonen begynder som oftest i starten af juli og slutter i slutningen af august. For nogle pladser, begynder højsæsonen midt i juli, og derfor begynder nogle aktiviteter senere disse steder. På de pladser, hvor Vacansoleils personale ikke er tilstede, vil underholdningen forestås af pladsens personale og kan derfor være på lokalt sprog. Herudover, foregår underholdningen oftest på et sprog, der forstås af størstedelen af gæsterne. Således kan underholdningen være på hollandsk, hvis der er flest hollændere på pladsen.
Grill
Mange steder er det muligt at grille. Der kan dog være lokale forhold, såsom tørke, der gør, at der nedsættes forbud mod at grille uden varsel. Samtidig kan lokale myndigheder også ændre på reglerne angående brug af åben udendørs ild. Vacansoleil kan ikke holdes ansvarlige for sådanne forbud eller ændringer i reglerne.
På campingpladsernes side på vores hjemmeside, kan I under ’Ekstra info’ se om kul- og gasgrill er tilladt, samt om det er muligt at leje grill.
Insekter
Sydpå kan der generelt være mange forskellige insekter. Insektbestanden på vores pladser holdes ofte nede ved at sprøjte. Insektgiften er ikke farlig, men kan dog klistre en smule. På trods af at der sprøjtes, kan der stadig være myrer, myg og andet, men det er ikke noget vi eller pladserne har mulighed for at ændre. Vi kan derfor ikke stilles til ansvar for gener i denne forbindelse.
Nødsituationer
I tilfælde af, at en nødsituation ikke kan håndteres af medarbejderne på campingpladsen såsom ved ulykker eller naturkatastrofer, skal I kontakte jeres rejseforsikring. Dette skal I gøre hurtigst muligt i tilfælde af en hændelse. Alarmnummeret for kunder, der har bestilt Europæiske Rejseforsikring igennem Vacansoleil er 70109030. Alarmcentralen er åben 24 timer i døgnet, alle ugens dage. Hvis der skulle ske noget, vil I være glade for at have en rejseforsikring. Hvis I har bestilt jeres rejseforsikring gennem Vacansoleil, har I bestilt en Årsrejseforsikring. For den bedste dækning under rejsen, anbefaler Europæiske enÅrsrejseforsikring i Europa. En komplet forsikring som dækker, når det blå rejsesygesikringskort ikke gør. Skulle der ske noget under jeres ophold, og I ønsker at lave et forsikringskrav når I kommer hjem, er det er vigtigt at I har kvittering for eventuelle udbetalinger, samt en erklæring fra det lokale politi eller den lokale læge. Skulle I være nødsaget til at tage hjem før tid, kan I få brug for en skriftlig erklæring fra campingpladsen. I tilfælde af behov for akut assistance, kontakt alarmcentralen på +45 7010 5050.
Swimmingpools
Campingpladserne fastsætter selv reglerne for poolområderne og disse skal overholdes. Ved poolområderne vil der være speciel fokus på sikkerheden. Bermuda- og boxershorts er ikke tilladt på alle campingpladser og specielt i Italien kræver flere campingpladser, at man anvender badehætte. Denne information kan I finde på pladsens side på vores hjemmeside. Vær endvidere opmærksom på, at nogle campingpladser i Sydeuropa holder poolen lukket under siestaen og udenfor højsæsonen. På nogle pladser koster det et gebyr at leje solvogne. Det er endvidere ikke tilladt at optage solvogne unødvendigt. Det kan forekomme, at poolen vil blive midlertidigt lukket som en sikkerhedsforanstaltning i dårligt vejr. Dette er for jeres sikkerhed og vi beder om jeres forståelse. Åbningstiderne og reglerne for poolområderne er uden for Vacansoleils indflydelse, og vi kan derfor ikke holdes ansvarlige for disse.
Støjniveau
Mange af vores feriesteder er store og har mange gæster, især i højsæsonen. Derfor må der påregnes et vist støjniveau, både fra andre gæster og fra pladsernes underholdningsprogrammer, diskoteker og restauranter. Herudover, har nogle pladser en beliggenhed, der gør, at der kan være trafikstøj. Dette står beskrevet på vores hjemmeside under ”Beliggenhed”. De ovennævnte faktorer er uden for Vacansoleils indflydelse, og vi kan ikke holdes ansvarlige for eventuelle gener som følge af heraf.
Ekstra omkostninger
Lejeprisen omfatter kun leje af ferieboligen. På nogle pladser, kan det koste ekstra at benytte faciliteter så som vandland og wellness. Dette er oplyst på Vacansoleils hjemmeside, i det omfang vi har kendskab til gebyrerne. Prisen på slutrengøring inkluderer ikke opvask og almindelig oprydning.
Ved enhver booking er der et obligatorisk reservationsgebyr på kr. 198,- pr. sæson. Hvis I ønsker flere boliger, bør I vælge en ansvarlig og booke alle boliger under denne person, så undgår I at betale reservationsgebyr mere end én gang pr. sæson.
Spørgsmål og bemærkninger under jeres ophold
Vi håber at jeres ferie lever op til jeres forventninger. Men hvis der alligevel skulle opstå problemer og spørgsmål omkring jeres bolig eller campingpladsen, må I endelig ikke tøve med at kontakte vores repræsentanter på campingpladsen eller receptionen. Hvis problemet ikke kan blive løst tilfredsstillende på pladsen, beder vi jer om at ringe til det danske kontor under jeres ophold på +45 5556 3565. Hvis ikke I mener, at problemet blev løst tilfredsstillende under jeres ophold, beder vi jer om, med henvisning til lejebestemmelserne, at meddele os det skriftligt.
WiFi/Internet
De fleste campingpladser har nu WiFi tilgængeligt. Et WiFi piktogram kan ses på de campingpladsers informationsside, hvor der er WiFi tilgængeligt. Mange af campingpladserne tager et gebyr (betales på feriestedet) for brugen af WiFi. I skal være opmærksomme på, at WiFi forbindelsen kan være mere ustabil end I er vant til hjemmefra. På flere campingpladser er WiFi kun tilgængeligt på et central område og nogle gange kan I kun bruge WiFi på en gadget ad gangen. Vacansoleil kan ikke stilles til ansvar for WiFi eller netværksforbindelsen på pladserne. Tjek eventuelt raterne for dataforbrug hos jeres eget teleselskab.
Siesta
På et tidspunkt mellem kl. 13 og 16 vil nogle pladser i syden lukke ned for faciliteterne grundet siesta. Dette kan gøre sig gældende for alt fra restauranter til poolområder. Siestaen gør, at faciliteterne kan holde længere åbent om aftenen.
Åbningstider på campingpladsen
De vigtigste faciliteter på campingpladserne vil også være åbne i lavsæsonen. I vil kunne finde åbningstiderne for restauranten og poolområderne i campingpladsens information. Er der mere end en pool på campingpladsen vil åbningstiderne gælde for mindst en pool. Det kan forekomme at nogle faciliteter holder lukket i løbet af dagen fx swimmingpoolen under siestaen. Det kan også forekomme, at receptionen og swimmingpoolen vil have andre åbningstider i lavsæsonen.
Ankomst- og afrejsetider
Oftest kan I ankomme på campingpladsen mellem kl. 16.00 og 19.00 og afrejse mellem kl. 08.00 og 10.00. Undtagelser kan dog forekomme. De korrekte tider vil fremgå af jeres rejsepapirer. I Middelhavslandene er det almindeligt at holde siesta (ofte kl. 13.00 til 16.00). I dette tidsrum kan nogle faciliteter have begrænsede åbningstider eller være helt lukkede. Dette gælder også bommen til campingpladsen.