Information om campingpladsen
Camping Les Méditerranées Nouvelle Floride
Camping Nouvelle Floride ligger direkte ved havet og den gyldne sandstrand. Overalt på pladsen er I omringet af frodige, grønne træer, tropiske palmer og smukke, lyserøde blomster. Det energiske underholdningsteam sætter gang i sjove aktiviteter hver dag. Dette er virkelig det perfekte sted til en doven strandferie for hele familien! I kan dog også tage på opdagelse! Bag campingpladsen ligger kystvejen til centrum af Marseillan-Plage, en hyggelig by, som man kan gå eller cykle til.
Anbefalet af vores specialister
"På Camping Les Méditerranées Nouvelle Floride sørger underholdningsteamet for at hver dag er en fest for jeres børn, teenagere og for jer. Det bedste ved pladsen er dog omgivelserne - I befinder jer lige ved en skøn sandstrand!"
Omgivelser omkring Les Méditerranées Nouvelle Floride
Marseillan-Plage er sjovt nok ikke Marseilles strand. Det er en by, der ligger 200 km mod vest, tæt på Agde og Béziers. Ganske som Marseille ligger Marseillan-Plage lige ved det smukke Middelhav. En tur til stranden er et must, når I besøger Les Méditerranées Nouvelle Floride. Området byder dog også på meget andet.