Denne Vacansoleil hjemmeside anvender cookies. Der er tale om funktionelle cookies, med det formål at optimere vores hjemmeside for vore kunder. Vi anvender desuden analytiske cookies for at lære om brugeradfærden hos vores besøgende samt markedsføringscookies med det formål at kunne vise dig relevante reklamer, når du besøger andre hjemmesider. Du giver os tilladelse til at placere disse cookies ved at klikke ""jeg er enig"". Hvis du ikke ønsker at bruge vores hjemmesideadfærd til disse formål, kan du ændre dette i dine privatindstillinger.

Vacansoleil Logo
Camping i San Marino

Camping i San Marino

Camping i San Marino

Man siger de bedste ting kommer i små portioner. Det er sandelig rigtigt for San Marino. Det er et af de fem mindste lande i verden, men alligevel har denne lille enklave i Italien, på grænsen mellem regionerne Emilia Romagna og Marche, alt I behøver for en virkelig vidunderlig campingferie for hele familien. Dejlig italiensk stemning og køkken. Charmerende, kulturelt rige byer. Fantastik vejr og skønne naturlige omgivelser. Strandelskere kan glæde sig. Kun en kort køretur fra campingpladsen venter strandene ved Rimini, Cattolica og Bellaria. For kulturelle højdepunkter kan I tage svævebanen fra Monte Titano til hovedstaden San Marino, hvor I kan beundre Basilica di San Marino og se vagterne i deres grønne uniformer på Piazza della Libertà. Hvis I er glade for at shoppe, er I kommet i himlen her. Mange varer er tax free i San Marino. Er I blevet sultne af al den shopping? Så slap af og nyd en frokost på et af de mange pizzeriaer. Prøv den lokale specialitet, Piadina fladbrød sandwiches, mens I nyder en spektakulær udsigt over Adriaterhavet under jer.

Læs mere

Hvor vil I rejse hen?
Hvornår?
Rejsedeltagere
Boligtype?
  • 54 års erfaring med de bedste campingpladser i Europa
  • Ankomst og afrejse alle ugens dage
  • Det største udvalg og mest valuta for pengene
    • e-maerket
    • erv
    • rejsegaranti

Camping i det smukke San Marino landskab. National Parken i Casentino Forests, Parco Delta i Po Emilia-Romagna og Park Sasso Simone og Simoncello

Ikke langt fra campingpladsen i San Marino finder I den 4991 ha store Sasso Simone og Simoncello Park. Denne fantastiske park fyldt med fauna har et utroligt landskab og er hjemsted for hjorte, vilde geder og den kendte gyldne ørn. Det er det perfekte sted til en dejlig gåtur for hele familien og et godt sted for børn at lære mere om naturen. I nærheden er også Casentino Forests National Park. Et af europas ældste og mest imponerende skovområder med hjorte, bjerggeder, falke, spætter, salamandere og den meget sjældne alpine ulv. Tag på en organiseret naturtur og opdag dette magiske steds fascinerende hemmeligheder. Foretrækker I lidt vand i landskabet? Så søg mod vådområderne i Parco Delta i Emilia-Romagna. Dette imponerende delta naturreservat er hjem for mere end 300 fuglearter, bl.a. sjældne vilde gæs, hvide hejrer og lyserøde flamingoer. Brug en dag på opdagelser i dette enestående økosystem, som både vil fascinere og underholde hele familien.

Kulturelle højdepunkter ii San Marino, San Leo, Cesena, Ravenna og Urbino

San Marino by er landets hovedstad og det kulturelle højdepunkt for enhver campingferie her. Denne pittoreske middelalderby huser den smukke Basilica di San Marino og de majestætiske San Marinos Tre Tårne, der hviler på Monte Titanos tinder. San Leo er mindre og ikke så turistpræget, men huset den imponerende San Leo katedral fra det 12. årh. Et smukt sandstenseksempel på Lombard-Romanesque arkitektur. Ravenna er en sand skattekiste af kunst og arkitektur. Berømt for de udsøgte og farverige mosaikker, der smykker den ottekantede Basilica di San Vitale, Basilica di Sant'Apollinare Nuovo fra det 6. årh. og korsformede Mausoleo di Galla Placidia. Denne huser også Dante Alighieris grav, forfatteren af Paradis. For ægte kunstelskere er Urbino et must see. Der finder man Palazzo Ducole, der rummer Galleria Nazionale delle Marche og en af verdens vigtigste samlinger af renæssance malerier, inkl. værker af den berømte maler Raphael. Historikere søger mod Cesana for at forundres over klosteret Abbazia S. Maria del Monte. Et 1000 år gammelt benediktiner mesterværk.

Camping ved vandet i Rimini, Bellaria. Riccione, Cattolica og Pesaro

Camping i San Marino betyder, at I aldrig er langt fra havet. Der venter jer nogle spektakulære strande, kun en kort køretur væk. Rimini er den kendteste og mest populære badeby. Med lange, bredde sandstrande, liv og glade dage. Søger I et fredeligere sted så tag til Bellaria og Igea Marina strandene. 7 km fint, gyldent sand, ideel til en dag på stranden for hele familien. Hvis I foretrækker private strande med et stort udbud af faciliteter, så besøg Riccione’s Playa del Sol resort. Her er en pool, restaurant, underholdning, en spa og endda en børneklub, der holder børnene underholdt. Havet bliver kun langsomt dybt og der er bølgebrydere, der holder vandet roligt. Ønsker I at prøve en klassisk italiensk badestrand, så besøg Pesaro. Der er gyldent sand, farverige strandhytter og dejlige strandfaciliteter. Alt beliggende med frodige, grønne bakker i baggrunden, der inspirerede Rossini til sine mesterværker. Efter en dejlig dag på stranden, kan I tage til Piazza del Popolo og slappe af på en af de superbe cafeer, nyde en forfriskende drik og et lækkert måltid.

Dejlige ture for hele familien fra campingpladsen

På en campingferie i San Marino er I virkelig forkælede, når det gælder dejlige dagsudflugter for hele familien. Hvis I har mindre børn med, bør I besøge forlystelsesparken Fiabilandia i Rimini.  Denne temapark ved kysten har nogle gode forlystelser, vandsjov og en restaurant med lækker fiske- og skaldyrsbuffet. Har I tænkt over, hvordan Italien ville se ud, hvis det krympede? Besøg Italia Miniatura i Viserbadelen af Rimini. Parken har 273 kendte italienske bygninger i miniatureudgave. Den perfekte udsigt over San Marino området får I ved at tage svævebanen  op til Monte Titano. Det omgivende landskab vil få jer til at tabe pusten! Ønsker I at kombinere sjov med lidt historie? Så tag på en tidsrejse på San Marino voksmuseum, som viser historiske personer gennem tiderne.

Motorsport fans kan se frem til ferien i San Marino. Ikke langt fra campingpladsen, ved foden af Mount Titano, ligger Maranello Rosso Ferrari Museum. Dette veteranbilsmuseum huser en bemærkelsesværdig samling biler fra Formel 1 æraen, inkl. den første Ferrari Spyder og berømte biler, der har været ejet af Enzo Ferrari og Marilyn Monroe. Ægte Ferrari fans sætter kurs mod Imola, en times kørsel væk, for at se den berømte, gamle F1 Ferrari racerbane. Besøg det kendte museum, som bringer jer en tur gennem motorsportens historie. For den ultimative Ferrari oplevelse, kan I køre et af disse racermonstre en runde på den spændende bane!

De viste priser, er de for tiden gældende og kan ændre sig. Hvis I gerne vil være sikre på, at få pladsen til denne pris, skal I booke nu, så vil prisen ikke ændre sig. De for tiden gældende rabatter og gratis nætter er inkluderede i prisen. Oveni prisen kommer et reservationsgebyr på kr. 198,00 samt mulige ekstra omkostninger, såsom turistskat. Turistskattens størrelse afhænger af alderen på de medrejsende. De viste priser på standpladser er altid for 2 voksne, selv hvis der er sat flere personer på under søgningen. Prisen afhænger til alle tider af alderen på de medrejsende. I får den endelige pris på jeres ophold, inden bookingen er færdiggjort.