Denne Vacansoleil hjemmeside anvender cookies. Der er tale om funktionelle cookies, med det formål at optimere vores hjemmeside for vore kunder. Vi anvender desuden analytiske cookies for at lære om brugeradfærden hos vores besøgende samt markedsføringscookies med det formål at kunne vise dig relevante reklamer, når du besøger andre hjemmesider. Du giver os tilladelse til at placere disse cookies ved at klikke ""jeg er enig"". Hvis du ikke ønsker at bruge vores hjemmesideadfærd til disse formål, kan du ændre dette i dine privatindstillinger.

Vacansoleil Logo

Lejebestemmelser

  1. Om Vacansoleil
  2. Lejebestemmelser

Lejebestemmelser Salgskontor: Vacansoleil Danmark ApS Virksomhedstype: ApS CVR: 21247006 Addresse: Kindhestegade 3, 4700 Næstved Email: dk-office@vacansoleil.com Telefon: 55 56 35 66 Virksomhedsstart: 1998 Rejsearrangør: Vacansoleil B.V. Adresse: Marinus van Meelweg 16, 5657 EN Eindhoven, Holland

Pkt. 1.

Disse lejebestemmelser gælder for de lejeaftaler, som er truffet mellem lejeren og Vacansoleil, der fungerer som formidler og er ansvarlig for formidlingen af lejeaftalen mellem lejer og campingpladserne. Formidlingsansvaret er begrænset til ansvar for handlinger fremkaldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Aftaler mellem lejer og Vacansoleil som ændrer, modificerer eller ophæver nedenstående lejebestemmelser samt oplysninger som fremgår af Vacansoleils hjemmeside, skal være skriftlige for at opnå gyldighed. Arrangementet er kun omfattet af det antal personer, der er anført på lejeaftalen og lejebeviset.

Pkt. 2. Betaling

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter Priserne er dagspriser. Når I handler med Vacansoleil Danmark ApS indgås aftaler på dansk. Hvis I ønsker, at modtage en kopi af ordrebekræftelsen, skal I sende en mail til dk-office@vacansoleil.com. Lejebeløbet erlægges i to rater. Første rate udgør 30% af det samlede lejebeløb, anbefalet afbestillingsforsikring på 7% og 1,1% lovpligtig skadesfor-sikringsafgift samt ekspeditionsgebyr på kr. 198,00 og skal være Vacansoleil i hænde senest 3 dage efter modta-gelsen af lejeaftalen. Anden rate skal være Vacansoleil i hænde senest 60 dage før opholdet i ferieboligen begynder. Ved bestilling af ferieboligen senere end 6 uger før opholdet begynder, skal hele beløbet være Vacansoleil i hænde senest 7 dage efter modtagelse af lejeaftalen. Ved mindre end 3 uger til ankomst skal hele beløbet betales straks. Overskrides betalingsbetingelserne groft, har Vacansoleil ret til at annullere aftalen, hvilket ikke fritager lejeren for betalingsforpligtigelsen. Den indbetalte første rate er i så fald tabt. En afbestilling betragtes som foretaget på det tidspunkt, hvor meddelelsen herom er Vacansoleil skriftligt i hænde. Annulleringer modtaget på mail udenfor kontorets åbningstider anses for modtaget på først kommende arbejdsdag.

Pkt. 3. Lejebevis:

17 dage før lejeperiodens start vil I få fremsendt de endelige rejsepapirer, praktiske oplysninger samt lejebevis.

Pkt. 4. Fortrydelsesret

Aftaler om indkvartering, herunder leje af feriebolig og campingplads, er ikke omfattet af reglerne om fortrydelsesret jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1, nr. 12.

Pkt 5. Ændring af bestilling

Efter skabelse af kontrakten vil den rejsende måske anmode om ændringer i denne kontrakt. Dette er under forudsætning af at den rejsende betaler, for den ændrede lejepris med mindre betalingen allerede er lavet. I tilføjelse pålægges ændringsgebyr på kr. 200,00 pr booking. En beslutning omkring en anmodning vil blive truffet så hurtigt så muligt. Disse ændringer kan foretages indtil 28 dage inden ankomstdato og vil blive bekræftet skriftligt af rejsearrangøren. Afvisninger vil blive begrundet og omgående kommunikeret videre til den rejsende. Den rejsende kan fastholde eller aflyse den originale kontrakt. I tilfælde af sidstnævnte vil pkt. 14 træde i kraft. Hvis den rejsende ikke giver nogle respons til afvisningen af hans/ hendes anmodning fastholdes den originale kontrakt. Ved ændring af f.eks. personantal i boligen, opkræves et ændringsgebyr på kr. 200,00. En ændring af ankomst- eller afrejsedato, campingplads eller bolig eller en reducering i antal personer vil blive behandlet som en (delvis) annullering i henhold til pkt. 13.

Pkt. 6. Betalingsfrigørelse

Lejeren frigøres ikke for betaling af leje såfremt han/hun p.g.a. personlige forhold eller force majeure (krig, strejke, naturkatastrofe og lign.) bliver forhindret i at udøve den tilkommende brugsret, jf. lejeaftalen.

Pkt. 7. Afbestillingsforsikring

Ved bestilling af et ophold anbefaler Vacansoleil tegning af afbestillingsforsikring, som udgør 7% af lejens pris samt ekspeditionsgebyret. og lovpligtig skadesforsikringsafgift 1,1%. Denne forsikring træder i kraft ved skriftlig meddelelse om annullering senest kl. 12.00 dagen før lejeperiodens start til Vacansoleils kontor eller direkte til Europæiske Rejseforsikring. Betingelserne på den anbefalede afbestillingsforsikring kan se på vores hjemmeside www.vacansoleil.dk eller bestilles via vores kontor på telefon 55 56 35 66.

Pkt. 8. Omlevering

Vacansoleil forbeholder sig ret til i tilfælde af kontraktbrud fra campingpladsens side, ekspeditionsfejl eller lign. enten at tilbagebetale den indbetalte leje eller at erstatte en feriebolig med en anden. Skulle sidstnævnte feriebolig være billigere end det oprindeligt lejede vil prisdifferencen desuden blive tilbagebetalt. Vælger Lejer en bolig af højere værdi, er Lejer pligtig til at betale prisforskellen.

Pkt. 9. Fejl og mangler

Vacansoleil er som agent for de på Vacansoleil.dk nævnte campingpladser kun ansvarlig for de fejl og mangler, der vedrører den lejede bolig. Vacansoleil påtager sig intet ansvar for ændrede forhold, der ikke vedrører selve ferieboligen (feks. ændring af bademuligheder, pladsens faciliteter, fiskerettigheder, forhøjelse af lokale skatter og afgifter, nedlæggelse af trafikruter, butikker, vej- og byggearbejde og lign.) ligesom Vacansoleil ikke påtager sig ansvaret for lejerens ferieophold, når denne skyldes klimatiske forhold samt lokale bestemmelser og forordninger (f.eks. badeforbud, lukning af swimmingpool, etc.).

Pkt. 10. Ekstra udgifter

Rejsens pris, der inkluderer de i prislisten nævnte ydelser, omfatter ikke automatisk brug af fællesfaciliteter som f.eks. bowling, tennisbaner, badeland, solvogne og minigolf etc. Når der opkræves betaling for slutrengøring dækker dette ikke almindelig rengøring/oprydning og opvask. Evt. ekstra udgifter er anført i prislisten i det omfang Vacansoleil har kendskab hertil og opgives derfor med forbehold.

Pkt. 11. Reklamation:

Straks ved overtagelse af lejemålet påhviler det lejeren at rette henvendelse til Vacansoleils repræsentant (receptionen eller guiden) på feriestedet med reklamation over ferieboligen og dennes inventar. Hvis dette ikke giver en acceptabel løsning for lejeren skal Vacansoleil kontaktes på tlf. +45 55 56 35 66 Ved henvendelse til Vacansoleil skal De notere navnet på den person De kommer i kontakt med. Utilfredsstillende rengøring er udelukkende et forhold mellem lejeren og campingpladsen og skal meldes på ankomstdagen. Såfremt fejl, mangel eller skade ikke udbedres skal skriftlig reklamation være Vacansoleil i hænde inden for rimelig tid efter lejeperiodens afslutning. Rejser lejeren fra campingpladsen uden at informere Vacansoleil og uden at have givet sidstnævnte rimelig frist til at rette evt. fejl eller skade, kan Vacansoleil ikke pålægges nogen erstatningspligt, da lejeren har umuliggjort en rettelse/ udbedring af ferieboligen/ inventaret eller overflytning til en anden feriebolig. Vacansoleil vil altid forsøge at imødekomme særønsker som f.eks. ferieboligens placering. Opfyldelse af sådanne ønsker kan dog aldrig garanteres.

Pkt. 12. Lejerens opfyldelse af aftalen

Lejeren har pligt til at møde op på det i lejebeviset anførte tidspunkt eller selv træffe aftale om et evt. senere tidspunkt for afhentning af nøgle til ferieboligen. Lejeren er ansvarlig for boligen i lejeperioden. Ved lejemålets påbegyndelse udleveres nøgler mod evt. betaling af depositum. Depositummet tilbagebetales ved lejens ophør eller eftersendes såfremt boligen afleveres i behørig og rengjort stand. Det er lejers eget ansvar at træffe aftale om tilbagebetaling med pladsen ved evt. akut eller tidligere afrejse end forventet. Glemte sager kan indenfor to uger efter hjemkomst efterlyses gennem Vacansoleil.

Pkt. 13. Annullering

Hvis lejer annullerer en kontrakt, pålægges lejer at betale annullerings omkostninger samt ekspeditionsgebyret. Annullerings omkostningerne er som følger:

  • annullering op til 42 dage (eksklusiv) før ankomstdagen: 30% af lejeprisen.
  • annullering fra den 42. dag (inklusiv) før og op til den 28. dag (eksklusiv) før ankomstdato: 60% af lejeprisen.
  • annullering fra den 28. dag (inklusiv) før og op til dagen før ankomstdato: 90% af lejeprisen.
  • annullering på dagen for ankomst eller senere: Den fulde lejepris.

Hvis lejer fortrækker at overdrage opholdet frem for at annullere er dette muligt mod et gebyr på kr. 200,00. Overdragelsen skal ske skriftligt og bekræftes skriftlig af personen, opholdet overdrages til.

Pkt. 14 Værneting

Evt. søgsmål mod Vacansoleil skal afgøres efter dansk ret og anlægges ved dansk domstol eller voldgift. Værneting i tvister mellem erhvervsdrivende og Vacansoleil: Sø- og Handelsretten København. Værneting i tvister mellem forbrugere og Vacansoleil følger reglerne herfor i Retsplejeloven.

Pkt. 15. Forbehold

Vacansoleil tager forbehold for fejl i annoncer, trykt matriale og på hjemmesiden.

Pkt 16. Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb skal du rette henvendelse til Vacansoleil Danmark ApS. Hvis det, imod forventning, ikke lykkes at finde en løsning, kan klagen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, indgives til relevante nævn på området (rejse-ankenævnet). Ønsker du at klage på tværs af landegrænserne i EU skal du benytte klageportalen ODR via dette link http://ec.europa.eu/ odr. Ved indgivelse af en klage skal du oplyse vores e-mail adresse: dk-office@ vacansoleil.dk.

Pkt. 17. Betalingsbetingelser

Der tages ikke gebyr ved betaling på vacansoleil.dk Der betales 30% (Rate 1) af det fulde beløb ved indgåelse af aftale og de resterende 70% (Rate 2), skal betales 6 uger inden ankomst til feriedestinationen. Vacansoleil har ikke mulighed for at ændre det beløb du har godkendt ved købet.

Pkt. 18. Databeskyttelse

For at du kan indgåaftale med os på vacansoleil.dk, har vi brug for følgende oplysninger: Navn Adresse Fødselsdagsdato Telefonnummer E-mail adresse Telefonnummer samt navn på kontaktperson i Danmark (i tilfælde af et nødstilfælde). Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Vacansoleil Danmark ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Direktøren for Vacansoleil Danmark ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Ydermere vil den administrative person som varetager din ordre, have adgang til de dertil oplyste informationer. Den dataansvarlige på vacansoleil.dk er den til enhver tid siddende direktør i Vacansoleil B.V. i Holland.

Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysninger afgivet til vacansoleil.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Ved tilmelding til nyhedsbrev registrerer vi din e-mail adresse. E-mail adressen videregives ikke til andre. Som registreret hos Vacansoleil Danmark ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Vacansoleil Danmark ApS via e-mail dk-office@ vacansoleil.com

De viste priser, er de for tiden gældende og kan ændre sig. Hvis I gerne vil være sikre på, at få pladsen til denne pris, skal I booke nu, så vil prisen ikke ændre sig. De for tiden gældende rabatter og gratis nætter er inkluderede i prisen. Oveni prisen kommer et reservationsgebyr på kr. 198,00 samt mulige ekstra omkostninger, såsom turistskat. Turistskattens størrelse afhænger af alderen på de medrejsende. De viste priser på standpladser er altid for 2 voksne, selv hvis der er sat flere personer på under søgningen. Prisen afhænger til alle tider af alderen på de medrejsende. I får den endelige pris på jeres ophold, inden bookingen er færdiggjort.