ch.jpg

Camping i Schweiz

Camping i Schweiz

Alle de klicheer I har hørt om Schweiz er selvfølgelig sande. De laver den bedste chokolade, ost og ure og alt kører til tiden. Der er jodlen og fondue. Men der er også det smukkeste landskab, I nogensinde har været så heldige at se. Krystalklare søer, imponerende og majestætiske bjerge og fantastiske naturparker. Med Zürich, Bern, Basel, Luzern og Geneve har de også nogle af europas mest charmerende kosmopoler. Vær forberedt på at genopfriske jeres franske, tyske og italienske sprogkundskaber, da de mange grænser til andre lande gør Schweiz til et ekstremt flersproget land. Det schweiziske køkken er varieret og velsmagende. Der er rigeligt med frisk luft i det skønne udendørs paradis – Alperne. Med al den chokolade, udendørsaktiviteter og spektakulære dagsudflugter for børnene er Schweiz perfekt til en fantastisk campingferie for familien.

Læs mere
Vælg mellem 3 campingpladser i Schweiz med Vacansoleil

Avanceret søgning:

Camping Manor Farm 1

Interlaken - Berner Oberland - Schweiz

Perfekt beliggende ved Thunersøen og tæt på Intersøen. Velholdt campingplads med masse af vandsport og et grønt område til solbadning. Prøv bjergvandring og besøg Bern.

Camping Simplonblick

Raron - Wallis - Schweiz

Velbeliggende med fin udsigt over Simplonpasset. Godt udgangspunkt for ture i bjergene, en tur til Leukerbad og Aletsch gletscheren - Europas længste.

Camping Santa Monica

Raron - Wallis - Schweiz

Dejlig familie campingplads med gode faciliteter og med meget fokus på børn. Ved siden af campingpladsen kører en kabellift dig op til en spændende gåtur i bjergene.

Camping i det smukke schweiziske landskab

Når I besøger Pfyn-Finges Nature Park møder I et væld af variationer i landskabet nær campingpladserne i Raron. Landskabet varierer fra gletchere til vingårde, fra vådområder til stenede heder, fra alpinhytter til slotte. En virkelig spændende oplevelse for naturelskere er UNESCO Biosphere Entlebuch nær Luzernesøen.

Nyd dejlige vandreture gennem hederne, forbi de vilde bjergbække, gennem alpernes idylliske græsmarker til det majestætiske og imponerende Schrattenfluh bjerg. Oplev naturen fra sin skønneste side og nyd en mindeværdig dag med udsigt over Alperne! Osteelskere bør tage til Gruyère Pays-d'Enhaut Regional Natur Park. Beliggende nær Montreaux ved Genevesøens bredder finder I dette fantastiske alpinområde, der er kendt for sine mejerier. De gamle traditioner og skikke, der stadig findes her, er beundringsværdige. Glem ikke at smage de fine Gruyère, L'Etivaz og Vacherin oste!

Kulturelle højdepunkter nær jeres campingplads i Bern, Lausanne, Montreux, Lucerne og Geneve

Der er nogle hyggelige byer fulde af historiske seværdigheder og kulturelle højdepunkter i nærheden af jeres campingplads.  Lucerne og Bern er nærmest. Lucerne er en fascinerende by ved søens bred med en imponerende gammel kapelbro, et smukt vandtårn og en pittoresk gammel by. Landets hovedstad Bern er en fantastisk middelalderby, ca. 38 km fra Thunsøen og et sandt mekka for dem, der holder af moderne kunst. Montreux ved Genevesøens bredder er kendt for sine musikfestivaler. Selve Geneve vibrerer af kulturelle aktiviteter, med sin imponerende St. Pierre katedral som et af de smukkeste eksempler  på gotisk og romansk arkitektur. De, der holder af middelalderlig arkitektur bør tage til Lausanne ved Genevesøen for at beundre Notre Dame katedralen.

Camping ved en sø i Schweiz

Schweiz er berømt for sine historiske byer og skønne søer. Ved den kønne Thunsø, som ligger nær campingpladsen, er der historiske byer og charmerende slotte fra det 12. årh. Besøg byen Interlaken, som overvåges af de store bjerge Siger, Mönch og Jungfrau. Genevesøens livlige område er lidt længere væk. Genevesøen er et paradis for hele familien med Adventure Parker, gode butikker og fantastiske restauranter. For at opleve den største variation i naturen bør I besøge Lucernesøen. Tag en tur med den gamle hjuldamper og nyd de betagende bjerge i baggrunden, der omgiver den flotte sø. Lyst til lidt italiensk stemning? Så kør lidt længere mod Luganosøen eller Maggioresøen.

Dejlige ture for hele familien fra jeres campingplads

Sjov for børn i Schweiz indebærer oftest udendørs aktiviteter. Tag dem til den spændende Go High Adventure Park Outdoor Interlaken i Wagern Gorge, i nærheden af  Wagen, ikke langt fra campingpladsen. Kom igennem ni svære baner med imponerende Mont Eiger i baggrunden. Chokoladeelskere pas på! Forbered jer på at blive forkælede på chokoladetoget, der kører fra Montreaux til Gruyere regionen i Schweiz. Alternativt kan I tage på Lindt chokoladeturen ved Zürichsøen. Besøg verdens højest beliggende togstation med Jungfraujoch togbanen og tag 3.454 meter op og nyd nogle fantastiske udsigter. Hvis I vil prøve at nyde en lækker frokost med den mest spektakulære udsigt nogensinde, kan I tage svævebanen fra den alpine landsby Murren op til Schilthorn toppen. Tag derefter tilbage til jeres campingplads og nyd endnu en behagelig og afslappet aften.

Regioner i Schweiz:

Berner Oberland

Wallis